Hjem

Velkommen til Vinlauget Grand!

Vinlauget Grand er et mødested for mennesker, der har interesse for vin, og godt kan lide at smage forskellige og gode vine, og ikke mindst, sætter pris på at drikke vinen sammen med ligesindede.

Vinlauget Grand er lavet i en historisk kælder under den gamle cykelfabrik Grand. Cykelfabrikken Grand startede sin historie allerede før år 1900, og blev startet af fabrikant Rasmus Andersen.

Kælderen er indrettet med plads til opbevaring af vin. Kælderen er så langt nede under jorden, at der altid er de helt perfekte forhold til opbevaring af vin. Der er mulighed for at leje vinreoler, hvor der er plads til ca. 250 flasker i hver vinreol. Hver vinreol er aflåst, således det alene er ejeren, der har adgang til vinen.

Der findes en hyggelig lounge “The Libary”, som alle medlemmerne til en hver tid frit kan benytte når de kommer forbi. Man kan mødes med nogle venner, og hygge sig med et glas vin.

Der er et lokale “Grand Lounge”  med plads til ca. 30 personer, hvor der afholdes vinsmagninger for medlemmerne. Medlemmerne kan også leje dette lokale til private arrangementer.

Der er et køkken, hvor der ved vinsmagningerne vil blive lavet mad, ligesom medlemmerne kan benytte køkkenet i forbindelse med leje af Grand Lounge.

Der er selvfølgelig også toiletter, ligesom der er indrettet et rygerum.

Et nyt vin koncept

Vinlauget Grand har startet et nyt koncept op – et helt nyt fællesskab om vin. Når vi siger nyt koncept, mener vi nyt koncept, vi vil ikke kopiere, gentolke osv. – Vi vil lave noget, så unikt, at det ikke bare kan kopieres.
Pludselig var muligheden der og det hele starter i en dyb, dyb kælder på i en historisk industriejendom fra 1900.

Koncept

Vinlauget Grand er skabt på baggrund af en passion for vin og alt det, der omgiver dette. Gode oplevelser i godt selskab, perfekt afstemt mad og ikke mindst det generelle fællesskab omkring vin.

Men hvad kan Vinlauget Grand, som de andre vinklubber og fællesskaber ikke kan, og hvad er helt unikt ved lige netop Vinlauget Grand?

Når man træder ind i vinlaugets kælder dybt under jorden, besvarer spørgsmålet nærmest sig selv. Vinlauget Grand giver nemlig sine medlemmer adgang til en vinkælder, dybt under jorden i en mere en 100 år gammel historisk bygning.

Der er plads til 50.000 flasker vellagret vin i de stemningsfulde omgivelser. Hvert medlem tildeles naturligvis sin egen aflåste vinkælder i varierende størrelser fra 250 flasker.

Dermed er rammerne skabt for et mødested og arrangementer ud over det sædvanlige samt, at lagre og følge vinens udvikling over en årrække i selskab med vinlaugets øvrige medlemmer, som har samme passion.

Vinlauget Grand byder løbende sine medlemmer på arrangementer, oplevelser, vinsmagninger og middage. Læring og nye oplevelser med vin, prioriteres ligeledes højt og vi har derfor allieret os med flere professionelle partnere, der hver især kan bidrage med deres specialer og rådgivning. Der stilles meget høje krav til både arrangementer og kompetencerne hos disse partnere.

Samtidig har flere lagt vægt på muligheden for, at sælge og bytte vin i en høj klasse, samt blot have selskabet til, at åbne lige netop den flaske, man har gået og kigget på i mange år.

For at fuldende mulighederne, er der indrettet fuldt udstyret køkken, som kan reserveres til private dining – med eller uden en af vinlaugets tilknyttede kokke.

Der er naturligvis også mulighed for, at bestille en uformel tapas anretning til private arrangementer eller forretningsmøder, som kræver lidt anderledes oplevelser – leveret lige til døren.

Kort sagt, et sted der overrasker og hvor kun fantasien sætter grænser – et sted og et møde dine gæster aldrig vil glemme.

 

Konceptet i hovedpunkter

  • Vinopbevaring i privat og aflåseligt kælderrum – sikker adgangskontrol og adgang hele døgnet.
  • Adgang til vinlaugets smagekælder med op til 30 siddende gæster, hvor der også er mulighed for egne arrangementer og møder i unikke omgivelser. Både vores tilknyttede partnere og kokke tilbyder assistance – eller gå selv i gang i det fuldt indrettede køkken.
  • Klublokale, hvor der er indrettet bibliotek.
  • Vinsmagninger og arrangementer.
  • Mulighed for løbende individuel rådgivning og unikke vintilbud.
  • Digitale platforme udvikles til, at styrke kommunikationen, netværket og fællesskabet. Eksempelvis ”ses vi på fredag kl. 16 i vinlauget”.
  • Forsikring tegnet af Vinlauget Grand.

 

Indretning

Kælderen indrettes i stemningsfuld og industriel stil, der matcher ejendommens historie.

De aflåselige kælderrum, bliver en integreret del af stemningen og atmosfæren i en den eksklusive vinkælder, hvor rummenes kapacitet starter fra 250 flasker og opefter. Ligeledes er der, via vores samarbejdspartner på inventar, mulighed for helt individuel indretning, således et hvert opbevaringsbehov kan dækkes.

Vinlauget tilbyder 2 møblerede opholdslokaler, et mødested som altid er åbent for de daglige og spontane sammenkomster, indrettet som en åben og integreret del af kælderen med intim og hyggelig atmosfære, samt vin bibliotek.

Hertil kommer et større lokale indrettet med plads til 30 personer, hvor der kan afholdes arrangementer og smagninger uforstyrret af andre aktiviteter i kælderen. Lokalet kan reserveres til både private smagninger og sammenkomster, men er ligeledes særdeles velegnet til erhvervsmæssige arrangementer, som kræver lidt ud over det sædvanlige.

Som nævnt er der indrettet fuldt udstyret køkken, som kan anvendes til udfoldelse af medlemmernes egne talenter, men ligeledes være værkstedet for en af vores tilknyttede kokkes værksted ved private dining arrangementer. Ligeledes forefindes glas, service osv. – og naturligvis opvaskemaskine til de mange glas.

Kælderen er sikret med moderne adgangskontrol, alarm og overvågning.

 

Samarbejdspartnere

Vinen er naturligvis omdrejningspunktet, af samme årsag er der etableret samarbejdsaftaler med flere kompetente partnere.

Vinpartnerne har flere væsentlige opgaver, hvor nye oplevelser og gode råd er i højsædet. Især vejledning omkring lagring af vin, har selvsagt stor interesse for medlemmerne, der nu har mulighed for, at opbygge en vinsamling, der lagres perfekt over en årrække – men hvad skal man købe, og hvordan skal man sammensætte sin samling.

Samtidig vil vi forsøge, at give vinlaugets medlemmer adgang til specialvine fra de væsentligste områder i verden.

Endvidere skal det nævnes, at vinlauget tilknyttes eksterne kokke og andre tilbud om mad for, at få medlemmernes egene arrangementer til, at forløbe, så let som muligt.

Mødestedet

Mødestedet

Her kan alle vinlaugets brugere skrive til hinanden og udveksle erfaringer og oplevelser. Her kan man endvidere komme med forslag og gode råd. Der er oprettet en facebookside(link), hvor du som bruger af kælderen også kan skrive tilmelde sig. Den er også tiltænkt at man kan udveksle erfaringer, og vinoplevelser. Eller har man blot lyst …

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, så kan du rette henvendelse til:

Brian Gade, tlf. +45 22 31 23 24

Jesper Engsig Christensen, tlf. +45 28 91 40 88

Martin Olesen, tlf. +45 23 885 885