Tidligere afholdte arrangementer

Smagninger afholdt i 2020

16. Januar – Bordeaux aften

Tag med en tur rundt i Bordeaux hvor vi skal smage klassikerne, samt deres 2. vine.
Smageprogram:
2015 Chateau Croix-Mouton, Bordeaux Superieur, Jean-Philippe Janoueix
2014 Château Fourcas-Borie – AOP Listrac-Medoc
2015 Duluc de Branaire Ducru, Saint Julien
2015 Chateau Cantemerle 5. Cru – Haut-Medoc
2015 Chateau Croizet-Bages 5. Cru – Paulliac
2015 Chateau Siaurac, Lalande de Pomerol
2012 Chateau La Fleur Pourret, Saint Emilion Grand Cru’

Smagningen kommenteres af Brian Holtze fra Vinkonsulatet og vil som man kan se tage udgangspunkt i områdets røde vine med hovedvægt på den eftertragtede årgang 2015.
Aftenen indledes naturligvis med et glas bobler.

Arrangør: Vinkonsulatet

05. Februar – Besøg af Argentiera

Vi får besøg af det italienske vinhus Tenuta Argentiera, som holder til i Bolgheri i Toscana.

Vi er i Bolgheri, hjemstedet for ”super toscanerne”. Et området der må dedikere en stor del af deres succes og berømmelse i dag til egnens konge Sassicaia som viste vejen for hvad dette område kan. Før Sassicaia, var dette område primært rosevins område… En tradition som stadig holdes i hævd, men det er klar rødvinene der trækker overskrifterne!

Navnet Argentiera stammer fra de gamle sølvminer i området (argento betyder sølv), der en gang prægende bakkerne i dette højtliggende område af Maremma.

Ejendommen er den nærmeste beliggende vingård til kysten og på samme tid den højest beliggende i hele Bolgheri-regionen, der når 200 meter over havets overflade. Netop denne kombination skaber et mikroklima med unikke egenskaber som udtrykkes i husets vine.

Arrangør: Vinkonsulatet

27. Februar – Bourgogne aften med Laudrup vine

Kom en tur med rundt i Bourgogne.
Denne aften vil vi komme rundt i Bourgognes kendte byer, vi vil smage vine fra tre forskellige huse, to små negociant og en lille Vigneron.

Lou Dumont Maison
Bag navnet Lou Dumont står det japansk/koreanske ægtepar Koji Nakada og Jae Hwa Park. Koji arbejdede i flere år som sommelier på franske toprestauranter i Tokyo. Siden trak hans kærlighed til vin og i særdeleshed Bourgogne ham til Frankrig. Her mødte han og giftede sig siden med sin koreanske fransklærer, alt imens han var i lære på flere prominente domainer i Côte de Nuits og uddannede sig til ønolog i Beaune. I 2000 kom de første vine til verden, og i 2003 gik drømmen om egen lille kælder i hjertet af Gevrey-Chambertin i opfyldelse.

Mark Haisma
Efter i 10 år at have haft ansvaret for vinen hos kultvinhuset Yarra Yering, har Mark Haisma kastet sig over Bourgogne. Hos Yarra Yering har Haisma været i skole hos legendariske Bailey Carrodus, der om nogen har været med til at sætte scenen for, at der også i Australien kan laves nogle af verdens mest komplekse og elegante vine. 2007 er første årgang for Haisma i Bourgogne og debuten byder på en Bourgogne Rouge og en Gevrey-Chambertin.

Vincent Bouzereau
Vinmager Vincent Bouzereaus oldefar, Edme Bouzereau, var tidligere leder af Château de Meursault, og Bouzereau har siden da udgjort et af de mest anerkendte navne i denne del af Bourgogne. Siden har familien stille og roligt opbygget en fornem portefølje af vinmarker i området. Vincents hustru Aline stammer også fra en familie med vinmæssig baggrund i Volnay, og med deres samlede børneflok skulle fremtiden for dette domaine dermed være sikret!

Når man besøger familien i Meursault, er der en rigtig god chance for at finde Vincent ude i markerne. Han arbejder stadig selv benhårdt for at bevare og få det maksimale ud af dette unikke terroir, og dét på den mest naturlige måde.

Arrangør: Laudrup vine

25. Juni – Italien – “små juveler” 

Efter mit første besøg hos Vinlauget Grand med arrangements-titlen “Italiano classico” med vine fra Piemonte og Toscana, har vi denne gang bestemt os for at præsentere jer for “Italiens små juveler”.

Vi skal smage vin fra mindre kendte regioner, lavet på mindre kendte druer, hvor flere af dem har kult-status i Italien og/eller i resten af verdenen.

Pieropan Soave, Manincor Alto Adige, Vie de Romans Friuli, Aglianico Campania, Sicilien, COS, Marco di Grazias Tenuta delle Terre nere, Nerello Mascalese Etna rosso, Terre Brune Prephylloxera og Florio Marsala Donna Franca …hermed nogle navne og titler som måske kan fungere som appetitvækkere.

Adriat Vinimport og undertegnede ser frem til en spændende smagning og en smagfuld aften sammen, hvor vi tilbyder at overbevise jer om at vinlandet med størst diversitet i forhold til antal druesorter og 20 vinproducerende regioner naturligvis er meget mere end Barolo og Brunello!

Smagningen kommenteres af Michel Danino fra Adriat vinimport.

20. August – New Zealand, Nord til Syd

Denne aften vil vi komme til at smage forskellige vine fra nord øen og syd øen. Der vil være stor forskel i klima og hvilken druer de bruger. Vi kommer til at smage de sprøde hvide til de mere fede, og lette og elegante røde til de mere kraftige. Sagt på en anden måde, vi kommer hele New Zealand rundt på en aften.

Smagningen kommenteres af Thomas fra Laudrup vine

9. & 10. September – Gaja

Angelo GAJA er kongen af Barbaresco. Huset GAJA har været revolutionerende for vinproduktion i Piemonte, og for alvor sat Barbaresco på det internationale vinkort.

Grundstenen i GAJA’s succesfulde vine er produktion udelukkende fra egne vinmarker, et kraftigt reduceret udbytte, samt fadlagring på fade fra eget bødkeri. GAJA laver “almindelig Barbaresco” og enkeltmarks Barbarescoerne, Costa Russi, Sori Tildin og Sori San Lorenzo. I disse enkeltmarksvine blander GAJA en lille del Barbera i vinen, og må derfor ikke benytte navnet Barbaresco, men hvad gør det, hvis man selv er større end appelationen.

Til denne aften skal vi smage 8 vine. 2 hvide og 6 røde fra nogen af de helt store enkeltmarker. 

Smagningen kommenteres af Glenn Lyngdal Nielsen fra Østjysk vinforsyning.

06. Oktober – Besøg af Ferrer Bobet & Castell d’encus S.L

FERRER BOBET
Ferrer Bobet er et af de mest kompromisløse projekter i den store vinverden. Bag foretagendet står Sergi Ferrer og Raül Bobet. Sergi Ferrer er bl.a. manden bag den legendariske Monvinic-vinbar i Barcelona, og Raül Bobet var i 15 år ansvarlig for den samlede produktion hos Torres men har i dag også det lille kultvinhus Castell d’Encus i 1000 meters højde i pyrenæerne. Det simple mål med Ferrer Bobet er at lave de bedst mulige vine i Priorat uden at skulle tænke på økonomien bag. Den kompromisløse tilgang til produktionen i både markerne og i vinkælderen kombineret med ekstreme investeringer i det nye vinhus gør, at produktionen formentlig ikke i kommer til at give overskud lige med det samme. Den minimale produktion er således baseret på druer fra 80-100 år gamle vinstokke beliggende højt på terasser, dyrket i nøje samarbejde med naturens egne præmisser og med en “hands-off” tilgang i kælderen, hvor man gør alt for at lade druernes egen dybe og komplekse finesse skinne hele vejen igennem.

Dette sker ved dobbelt sortering af druene, gæring på det naturlige gær og lagring på franske egetræsfade fra kun de bedste bødkere i f.eks. Bourgogne. Der anvendes desuden ingen filtrering og minimalt brug af SO2 ved flaskning, og på trods af den ekstreme sortering af druerne i både mark og kælder, frasælger man hvert år en del af de fade, der af den ene eller anden grund alligevel ikke lever op til den ønskede kvalitet. Dermed er det kun det bedste af det bedste, der er tilbage i de beskedne 25.000 flasker, der ender med at blive frigivet hvert år.

CASTELL D’ENCUS S.L.
Vindyrkning blev en central del af tilværelsen på Castell D’Encus, da lokale munke i 1151 overtog stedet fra greverne af Arnau Miro & Aurea. I den tid blev der hugget gæringskar ud i klipperne – kar, der ligger direkte under himlen og som tømmes ved hjælp af tyngdekraft. Munkene forlod stedet i 1752, og i 250 år blev der ikke været dyrket vin på disse marker i +1000 meters højde i Pyrenæerne. Det ændrede sig i 2001, da den spanske vinguru Raül Bobet var på jagt efter et terroir i Pyrenæerne, hvor man kunne dyrke vin, der for fremtiden ville være mindre påvirkelig overfor den globale og ikke mindst spanske opvarmning. Og efter sin søgning stod det klart: Castell D’Encus var stedet, han ledte efter!

I alt opkøbte Bobet 95 hektar hvoraf de 24 hektar i dag er beplantet med vinstokke, mens de resterende 69 hektar stadig står uberørt hen for at sikre områdets og vinmarkernes biodiversitet. Vinmarkerne har således været biodynamisk dyrket siden starten i 2001, og vinene gærer bl.a. i de gamle stenkar kun ved hjælp af naturgær, mens brugen af svovl igennem hele vinificeringsprocessen er på et absolut minimum. Castell D’Encus er en af de mest spændende nyheder på vinscenen i Spanien de sidste mange år!

Arrangør: Laudrup vin

22. Oktober – Champagne aften

Vær med til en aften i champagnens tegn. De små huse er i centrum og hele aftenen kommer til at handle om kærlighed til champagne. Næsten alle de huse jeg arbejder sammen med har jeg kendt i en lang årrække. De ældste i mere end 10 år, derfor kender jeg også husenes kvalitet og tør servere nogle rigtig lækre champagner for jer. Der vil selvfølgelig være stor diversitet når det kommer til årgange, smag og historie. Jeg håber I glæder jer lige så meget som mig.

Smagningen kommenteres af Lucas Dupond, indehaver af Cuvée Champagne.

Smagninger afholdt i 2019

13. maj – Kevin Grand, Ataraxia Wines

Den 13. maj 2019 får vi besøg af Brian fra Vinkonsulatet, han har Kevin Grand fra Ataraxia med, som er rejst hele vejen fra Sydafrika for at præsentere sine vine for os.
Han er tidligere winemaker for det kendte Hamilton Russel, men grundlagde i 2004 Ataraxia for at lave sin egen vin. Her laver han nogen af de bedste oversøiske chardonnayer. Decanter kvitterede med kommentaren “outstanding” og 96 point for hans chardonnay i 2015.
Desuden har decanter lige skrevet en hel artikel om ham igen, hvor han nævnes som en “Must try” winemaker fra Sydafrika.
Udover Chardonnay er han kendt for sin rødvin Serenity, som er et blend.

22. maj – Henry of Pelham fra Canada

”Great Wine is Grown not Made”: dette er mottoet hos Henry of Pelham, der er vores næste gæst. Paul Speck, der er President for Henry of Pelham er rejst en lang vej, hele vejen fra Ontario, Canada, for at komme og besøge os.*
Det er en historisk vingård, som går 6 generationer tilbage.
Ud over at producere fortryllende Riesling, laver han også vine på den canadiske drue Baco Noir, samt nogen klassiske franske sorter.

Arrangør: Korsholm vine

29. maj – Portvinsmagning

Portvinssmagning med fokus på Grahams.

I samarbejde med vinkonsulatet inviterer vi til en aften i portvinens tegn.
Med udgangspunkt i en af klassens helt tunge drenge skal vi en tur rundt i portvinens forunderlige verden.
Smagningen vil tage dig i gennem basics omkring portvinsproduktionen og de forskellige stilarter af portvin, krydret med historier om Grahams og de forskellige portvine vi skal smage.

Arrangør: Vinkonsulatet

13. juni – Glassmagning

Afholder vi glassmagning med glasserien Veritas fra Riedel. Hvor starter den gode vinoplevelse? Vinen er jo en forudsætning, men når man har prøvet at drikke vin af forskellige glas, så er man heller ikke i tvivl om, at glasset også har en betydning!

28. Juni – Louis Latour Maison

Vi får besøg af Louis Latour Maison – et legendarisk bourgogne hus.

Domaine Louis Latour Maison er beliggende i Aloxe-Corton og består i dag af over 48 hektar, hvor af de 27 hektar er Grand Cru marker.
Siden grundlæggelsen i 1797 har huset været med til at gøre vinene fra Bourgogne til de mest eftertragtede i verden.

I 1979 overtog Latour en vingård i Ardéche og siden er også et af Chablis bedste og ældste huse – Simonnet Febvre – kommet under Louis Latours ejerskab. Alle steder går traditioner og innovation hånd i hånd, for at opnå bedst mulig kvalitet.

Arrangør: Laudrup vine

29. August – Chablis smagning

Vi får besøg af Brian fra vinkonsulatet, som vil præsentere os for vinhuset Domaine Daniel-Etienne Defaix.

Det er en af Frankrigs, og verdens mest traditionsrige producenter som laver vin på Domaine Du Vieux Chateax i Chablis. En vingård som har produceret vine i over 800 år – og med Defaix familien i førersædet gennem 14 generationer har de leveret vine til verdens konger i hundredvis af år.

Daniel-Etienne Defaix laver vin af druer fra 1.cru markerne i Les Lys, Vaillon, Cote de Léchet og de 2 Grand Cru marker – Blanchot og Grenouilles

Desuden holder Daniel-Etienne vinene i kælderen, indtil de efter hans mening, begynder at blive drikkemodne, så 1.cru og grand cru vinene holdes i kælderen i 10 -14 år inden frigivelse.

Arrangør: Vinkonsulatet

30. August – Spansk aften

Vi får besøg af den spansk kok Xesc Reina, som vil lave forskellige retter med Foie Gras, Sobrasada og præsentere os for højkvalitets skinke. Hertil serverer Laudrup vine spanske vine.

Kom med til en aften hvor vi smager nogle af de klassiske vine og den “nye” stil i Spanien. Vi vil også komme et smut forbi Mallorca og Tenerife, hvor vi arbejder med nogle af de bedste producenter. Det bliver en super aften, hvor vi kommer til at smage de store forskelligheder der er i Spanien, og ikke mindst hvor god kvalitet der bliver lavet.

Arrangør: Laudrup vine og La Cantina Maria

03. September – Besøg af vinhuset Castello Banfi

Vi får besøg fra Toscana i Italien af det anerkendte vinhus Castello Banfi.

Den Italienske vingård, Castello Banfi, der er beliggende nær Montalcino i Toscana, råder i alt over ca 3000 hektar. Vingården blev grundlagt i 1978, og der er i dag beplantet ca 1000 hektar med vin. Derudover råder vingården over et af Europas mest avancerede vinerier samt en fæstning fra det 11. århundrede.
Vingården er i dag særdeles velkendt for at producere gode vine af meget høj kvalitet. Dette har Castello Banfi tydeligt bevist ved at vinde flere anerkendte konkurrencer og også 12 gange løbet med den flotte titel som “Bedste italienske vineri” ved Vinitaly.

Arrangør: Nørre Aaby vinhandel, Fyns vinkompagni

19. September – Klassisk Italien

Vi får besøg af Adriat Vine, som er eksperter i Italiensk vin.
De vil guide os gennem en aften i nogen af de store klassiske områder i Toscana og Piemonte.
Vi skal smage Barolo, Barbaresco, Brunello og Chianti.
En aften og en smagning med 10 flotte og klassiske vine på Nebbiolo og Sangiovese

Arrangør: Adriat vine

03. Oktober – Besøg af det spanske vinhus Artadi

En aften med et af Spaniens bedste vinhuse. Artadi har tre vingårde i Spanien, og vi vil denne aften komme til at smage vine fra dem alle.
Det hele startede i Rioja hvor deres tilgang er den moderne stil, og hvor terroir er et nøgleord. Artadi har sidenhen købt i Navarra og Alicante, hvor de laver nogle af områdes bedste vine, og filosofien er den samme som i Rioja.

Arrangør: Laudrup Vine

23. Oktober – Besøg af det spanske vinhus Marques de Murrieta

Marqués de Murrieta er et helt særligt navn i Rioja.

Hvor vinene i dette område helt tilbage i tiden var af svingende kvalitet og udelukkende lavet til at blive drukket lokalt, var Luciano de Murrieta i 1844 den første til at sætte kvalitet på dagsordenen i Rioja. Hans erfaring kom bl.a. fra at have arbejdet på nogle af de fineste slotte i Bordeaux, og den professionelle tilgang til vinproduktion blev overført, først til hans egen måde at gøre tingene på, siden til metoderne i hele området.

I 1878 købte Murrieta ejendommen Ygay, hvor han grundlagde, hvad der i dag er et af de mest prominente vinhuse i Spanien. Fra de over 300 hektar, der omkranser vingården, produceres der kun fem vine. Her er ingen Joven eller Crianza; niveauet starter højt ved Reserva og Gran Reserva og op til de ikoniske rødvine Dalmau og Castillo Ygay Gran Reserva Especial. Glemmes skal heller ikke en lille produktion af en Spaniens største hvidvine – Capellanía.

Marqués de Murrieta ejer også Pazo Barrantes i galiciske Rias Baixas. Denne lille vingård anses af mange for at lave Galiciens fineste hvidvine.

Til denne aften vil Lido Catering stå for maden.

Arrangør: Laudrup vine

07. November – Piemonte smagning

Denne aften vil Pernille og Kristian fra “Piemonte på Flaske” tage os på rundtur i den italienske vinregion Piemonte.
Turen ender i Alba-regionens kendte områder, Barbaresco og Barolo, som laver fantastiske rødvine på “Nebbiolo” druen.
Men først starter vi i Roero-regionen, der laver “hvid Barolo” på den lokale “Arneis” drue. Og herfra skal vi videre til Asti-regionen, hvor der efter en højtdyrket Pinot Noir rødvin er spændende ting i gære på den oversete “Barbera” drue, som kan give lette, men også særdeles karakterfulde og kraftige rødvine. Turen vil  selvfølgelig blive guidet og krydret med historier om både vine, producenter og underregionerne i Piemonte.

Til denne aften serveres tapas.

Arrangør: Piemonte på Flaske

18. November – Besøg af Leo Steen Wines

Vi får besøg af den danske winemaker Leo Steen.
Leo er uddannet tjener og sommelier i Danmark, hvor han blandt andet har arbejdet som sommelier på Kong Hans kælder i København. I 1999 flyttede han til Californien, for at forfølge sin drøm om selv at lave vin engang.
I starten arbejde han på forskellige vinerier om dagen og på restaurant som sommelier om aftenen.
I 2004 blev han fast ansat, som winemaker hos Stuhlmüller Vineyards. Samme år grundlage han Leo Steen Wines.

Denne aften kommer Leo selv, for at præsentere sine vine for os og fortælle sin historie.
Til vinene bliver der serveret en 3-retters menu kreeret af Lasse Paulsen, køkkenchef på Hotel Hesselet.

Arrangør: Østjysk vinforsyning

28. November – Champagne smagning med Cuvée Champagne 

Lucas Dupond indehaver af Cuvée Champagne og medlem af Vinlauget Grand afholder champagnesmagning med små perler fra nordfranske distrikt af egen import. Alle producenter er håndplukket og viser hvad det rigtige champagne kan.

Til denne aften vil Lido Catering stå for maden.

Arrangør: Cuvée Champagne v/ Lucas Dupondt

5. December – Løgismose aften

En aften i Løgismoses univers. Vi får besøg af en af de dygtige folk bag Løgismose, som vil fortælle om deres rejse med mad og vin.
De medbringer forskellige smagsprøver af deres produkter, hertil skal vi smage vin fra Løgismoses eget sortiment.

Arrangør: Løgismose