Logo
Logo

Konceptet og netværket

Et medlemskab i netværket Vinlauget Grand løfter begrebet til nye højder.

Vinlauget grand er skabt på baggrund af en passion for vin, netværk og gode oplevelse - Men hvad kan Vinlauget Grand som andre netværk og vinklubber ikke kan?

Når man træder ind i vinlaugets kældre, besvarer spørgsmålet nærmest sig selv, idet Vinlauget Grand giver sine medlemmer 24/7 adgang til en vinkælder langt under jorden i en mere end 100 år gammel historisk bygning.

Som medlem får du mulighed for, at dele denne unikke oplevelse med kunder, samarbejdspartnere, din organisation med videre. Det er gratis for medlemmerne at anvende eksempelvis Grand Lounge og køkkenerne til erhvervsrelaterede arrangementer, møder og teambuilding. En helt unik oplevelse der ikke kan købes andre steder.

Samtidig arrangerer Vinlaugets Grands sommelier i niveauet 15 arrangementer årligt, som er gratis for medlemmerne at deltage i, oftest med mulighed for, at gøre unikke indkøb. Arrangementerne har fokus på vin, netværk og gode oplevelser.

De medlemmer, der har ønsker om at opbevare vin, kan ligeledes – som en del af medlemskabet – få tildelt en vincelle med plads til et par hundrede flasker. Kælderen er klimatiseret, overvåget, alarmeret med tilkaldevagt og forsikret.

Vinlauget Grand tilbyder to medlemskaber

Standard medlemskab af netværket, indeholder adgang til det fulde koncept, som beskrevet ovenfor, herunder ubegrænset adgang til arrangementer, login til netværksgruppe, vinopbevaring, anvendelse af kælderen mv.

Medlemskabet koster 13.000,- eksklusive moms årligt og fornys automatisk.

"Netværk på klippekort"

Dette er light udgaven, som giver login til netværksgruppen og ret til deltagelse i 3 arrangementer årligt.

Året deles i 1. halvår (Q1 og Q2) og 2. halvår (Q3 og Q4). Købes et medlemskab i 1. halvår skal klippene være brugt senest i 2. halvår - og omvendt. Ubrugte klip returneres ikke og medlemskabet fornys automatisk.

"Netværk på klippekort" koster 2.500,- eksklusive moms årligt.